Velkommen hos galleri værnhøj

Galleri Værnhøj er et autentisk multikunsthus med kunst og kunsthåndværk fra Dorthe Værnhøj & Margon Bilde.

Vi har åbnet værksted og galleri i midten af Esbjerg, og galleri i midten af Randers, hvor vi udstiller malerier, keramik, plakater og lamper af lampeglas fra '60 og '70 erne - altsammen lavet i hånden med kærlighed til farver og former. I forbindelse til gallerierne har vi åbnet Keramikcafeen, hvor man kan komme ind og male på keramik og hygge sig i kunstneriske omgivelser.

Dorthe Værnhøj er autodidakt kunstner gennem 28 år og har udviklet sin kunst fra malerier til keramik. Dorthe arbejder primært med akryl på lærred, hvor hun bruger forskellige maleteknikker, derudover overfører hun ofte sine tanker og kunst til genstande som f.eks. små genbrugsting og større møbler., da Dorthe har den opfattelse, at kunst ikke skal begrænses til vægmalerier. Det må meget gerne i hendes øjne kombineres med det funktionelle og således blive et et forhåbentlig glad lille indslag i alles hverdag.

Dorthes kunst tager udgangspunkt i kraftige farver samt mange detaljer, den bevæger sig ofte på grænsen af det abstrakte og det figurative. Dorthe forsøger at skabe en kontrast mellem det grove og det fine, hvor det umiddelbare og pudsige er en stor del af hendes udtryk. Med et humoristisk islæt forholder hendes figurer, næbdyret, og sjove væsner sig til livet og til vores dagligdag, og det er op til omverdenen at digte videre på hendes billedlige fortællinger.

Margon Bilde er uddannet håndværker indenfor træ og har altid arbejdet med sine hænder - og med hans blik for design og funktionalitet laver Margon nogle utrolig flotte lamper ud af gamle lamper og lampetter som er mere end 50 og 60 år gamle. Alt, hvad Margon derudover bruger til lamperne, er produceret i Danmark.

Vi glæder os til at tage dig med rundt i vores farverige univers, hvor vi igennem humor og skæve motiver hylder kærligheden og hverdagen

 - og vi har ikke fået den sidste idé endnu!

 

Venlig hilsen

Dorthe Værnhøj & Margon Bilde

Og husk nu - hver dag er fyldt med farver, hvis du la`r den være det !

 

 

Forside produkter